Rigtig mange danskere har deres eget hus, og dem, der ikke har et, drømmer om at få et. At have eget hus kan symbolisere mange ting. For det første ser rigtig mange det som en investering i håbet om, at huset over tiden stiger i værdi, og man således kan sælge det videre med en vis fortjeneste. Dernæst er ens eget hus lig med hjem. Det er det, man pusler om, og det er sandsynligvis det, ens børn vil huske mange år frem i tiden som deres trygge barndomshjem. Huset er vores fort, og det er her, vi kan nyde privatlivet uden indblanding fra nogen. Rundt om i landet ser man imidlertid huse af en karakter, som ikke helt lever op til dette idylliske billede. Et gammelt ordsprog siger, at man ikke skal dømme en bog ud fra dens omslag, men disse huse efterlader ikke megen mulighed for at gøre andet. Rigtig mange huse har faldefærdige tage og facader, der ikke har set skyggen af maling de sidste 15 år. De ser alt andet end vedligeholdte ud, og de vil ofte blive sat til salg i boligavisen som håndværkertilbud af større eller mindre karakter.

Har man mod på det, kan et håndværkertilbud være et rigtig godt bud på en billig adgangsbillet til boligmarkedet. Med en kærlig hånd kan mange af disse faldefærdige huse nemlig komme til at fremstå fantastisk smukke og danne rammerne om et hyggeligt hjem. Alt efter husets stand vil det komme til at kræve en større eller mindre portion knofedt at renovere det, og det er derfor vigtigt, at man virkelig gør sig det klart, om man har ressourcerne til det. Satser du på selv at skal udføre renovationen, skal du være realistisk omkring tidsplanen og de økonomiske udlæg.

Med mindre du bor på klods ved venner og familie eller kan rykke forholdsvist hurtigt ind i et af husets rum, vil der være en ekstra udgift henover forløbet til en anden husleje. Vær derfor struktureret og overvejet med tidshorisonten for projektet, så de ekstra udgifter ikke kommer til at vare længere end højst nødvendigt. De øvrige økonomiske udlæg kan også blive en torn i øjet for mange. Diverse uforudsete ekstraudgifter kan hurtigt slå bunden ud af ethvert projekt, og det kan endda komme til at betyde enden på noget, der blot skulle til at starte. Når I besigtiger huset er det derfor vigtigt, at I er realistiske og måske endda en smule pessimistiske med jeres vurdering af udgifterne. På den måde kan I gardere jer imod, at I gaber over evne.

En af de poster, hvor man kan spare meget, er, hvis man har mulighed for at få venner og familie til at hjælpe med renoveringsprojektet. Maling af facade og udskiftning af tag kan gøres nogenlunde økonomisk, hvis man har folk til at hjælpe sig. Der findes efterhånden en række steder, hvor der er mulighed for at leje et billigt stillads, hvilket vil være med til at lette arbejdet væsentligt. Det giver bedre bevægelsesfrihed rundt om huset, og det giver ligeledes mulighed for, at flere mennesker kan deltage i arbejdet. Der vil naturligvis være nogle sikkerhedsinstruktioner, der skal overholdes for at undgå ulykker, men stilladset kan være en uundværlig hjælp og tidsbesparende faktor i renoveringsarbejdet.

Man skal med andre ord ikke lade sig skræmme af et håndværkertilbud, men man skal også være realistisk omkring projektet. Renoveringsprojekter er altid en test for parforholdet, og man skal derfor virkelig opveje fordele og ulemper, før man kaster sig ud i at lege fra skråt til slot.

Det koster penge at vaske tøj. Rundt regnet koster det 1,80 kr. pr. kWh og 4 øre pr. liter vand, hvilket svarer til omkring 3,50 kr. for en vask i en vaskemaskine med energimærke A.

Vaskemaskiner findes med energimærker fra A til G, hvor A er de maskiner med det laveste el- og vandforbrug, mens mærket G tildeles de maskiner, der har det højeste forbrug. En god regel er derfor altid at gå efter vaskemaskiner med energimærke A, for på den måde at sikre sig, så lav en vaskepris som muligt. Ved at vælge en vaskemaskine med et lavt energiforbrug kan man faktisk spare helt op til 180 kr. på et år.

Endelig kan man gå efter de vaskemaskiner med Go’ Energimærket. Go’ Energimærket tildeles den femtedel af vaskemaskiner, der har det laveste energiforbrug. Mærket stiller nogle særlige krav til vaskemaskinens vaskeevne samt energi- og vandforbrug. Med andre ord angiver mærket, hvilke vaskemaskiner, der ligger i toppen af toppen.

Vaskemaskiner med et lavt energiforbrug er som regel lidt dyrere end vaskemaskiner med et højere energiforbrug. Til gengæld er merprisen allerede tjent hjem efter 5-6 år, fordi den energirigtige vaskemaskine er meget billigere i drift.

Dertil kommer, at man ved at købe den energibesparende vaskemaskine kan skåne miljøet ved at spare på strøm og vand.

Nogle vaskemaskiner har en smart funktion kaldet mængdeautomatik. Her kan vaskemaskinen selv styre selve vaskeprocessen alt efter mængden af tøj. Det betyder, at vaskemaskinen tilpasser vaskeprogrammet til mængden af tøj og bruger vand, tid, el og vaskemiddel i forhold til dette. Det er med andre ord en win-win situation for både pengepungen og miljøet.

Hvis du vil læse mere om vaskemaskiners energiforbrug, Go’ Energimærket eller finde gode råd om køb og vedligeholdelse af vaskemaskiner, findes der mange nyttige informationssider på nettet.

At se fugle flyve nemt og hurtigt gennem luften har altid fascinerede mennesker, og op gennem historien har utallige ildsjæle kastet sig ud i at konstruere konstruktioner, som kunne løfte mennesker op i fuglenes verden. De første pionere inden for flyvning var blandt andet Otto Lilienthal, som eksperimenterede med svæveflyvning. Men det egentlige gennembrud kom med Wright brødrene, som i 1903 fløj det første motordrevne fly. Det var begyndelsen på de fly, som vi kender i dag. Men dengang var der ingen, der vidste at flyve, ville blive lige så normalt som at køre i bil.

I 1908-1909 kom de første trafikfly med motorer. Motorerne var dog meget svage, og flyene havde en ringe styreevne. Derudover havde de en maksimal hastighed på kun 75 km i timen samt de kun fløj 150 meter over jorden. Disse flyvemaskiner var monoplaner, som er fly, som kun har et sæt vinger. Allerede i 1913 havde udviklingen inden for flyvemaskiner, gjort det muligt for nogle fly at nå en maksimal hastighed på 200 km i timen samt de kunne stige op til 6000 km. De var todækker fly, hvilket betyder, at de havde to sæt vinger.

I 1920ern begyndte konstruktørerne at kunne bygge så stærke vinger, at man kunne gå tilbage til monoplaner. Dette betød, at der var meget mindre luftmodstand samt at motorerne kunne arbejde bedre. I begyndelsen blev flyene bygget af træ, men omkring 1929 blev træ erstattet af metal. Anden Verdenskrig var medvirkende til at skubbe til udviklingen af fly, og i begyndelsen af 1950erne var de fleste flyvemaskiner i militæret jetdrevet. Det betød, at man nu puttede brændstoffet ned i jetudstødningen, da det gav meget mere motorkraft. Denne udvikling spredte sig videre til trafikflyene, som gjorde, at de meget hurtigere kunne bringe deres passagerer fra a til b.

I dag kunne man ikke forestille sig et liv uden flyvemaskiner. Det har gjort, at vi kan komme fra den ene ende af verden til den anden relativt hurtigt. Det har været med til at gøre verden lille, og i dag kan de fleste mennesker hoppe på flyveren og rejse ud i verden. Flyvemaskiner bruges dog ikke kun til at fragte mennesker og varer frem og tilbage. Der er ligeledes mennesker, som flyver for sjov. Alt fra svævefly til helikoptere er med til at bringe folk op i blandt fuglene. Og det kan vi takke de ildsjæle for, som i tidernes morgen udfordrede tyngdekraften, og fik os op i blandt himlens konger. Det kan siges meget kort: At flyve er at leve.

Svæveflyvning var den første succesfulde måde for mennesker at flyve, men i dag er svæveflyvning stadig meget populært. Videre ind på dette site kan du læse meget mere om svæveflyvere, den rette overdækning samt hvordan man får lov til at flyve helt selv oppe blandt fuglene.

Mange mennesker har en drøm om at komme op at flyve. Ikke i en almindelig flyvemaskine, men i et svævefly hvor man stille og roligt kan suse gennem luften. Svæveflyvning er det nærmeste, man kan komme på ”rigtig” flyvning. Der er ingen motor, ingen hjælpemidler. Det er naturens rå styrke, som holder dig oppe. Du vil flyve som fuglene.

Men hvad er et svævefly?
Kost sagt så er et svævefly et lille glasfiberfly uden motor. Flyene har gerne en spændvidde på 15 meter fra vingetip til vingetip, og normalvis er der kun plads til en person. Der er dog nogle fly, hvor der er to sæder, det er gerne dem, som man som nybegynder lærer at flyve i. Selvom et svævefly ikke har en motor, så kan det sagtens flyve. Dette hænger sammen med, at et svævefly udnytter de opvinde, som der er i luften. Det er også de opvinde, som hjælper fugle med at glide gennem luften. Det fungerer på den måde, at når luften er varm, så stiger den til vejrs, og det er disse opvinde, som svæveflyvere sigter efter. Disse opvinde kan nemlig bære et svævefly vidt omkring. Eksempelvis hvis du letter fra Århus svæveflyverklub, så kan gode opvinde sagtens gøre, at du får en tur rundt i hele Jylland. Selvfølgelig kun hvis vejret arter sig. Det er ikke kun en opvind, man skal finde, det er flere, hvis man skal på sådan en lang tur, men det er muligt. Da svæveflyet ikke har en motor, så er det nødvendigt at hjælpe den op fra jorden. Dette sker gerne ved hjælp af et lille motorfly, som trækker svæveflyet de første 400 meter. Dette giver svæveflyet det nødvendige kick til at fange sin første opvind.

I Danmark er der omkring 450 svævefly og motorsvævefly indregistreret samt der er utallige svæveflyveklubber rundt i hele landet. Her mødes entusiaster, og deler deres glæde ved at flyve. Der flyves ca. 65.000 starter om året, og der sker ca. 15-20 havarier om året. Det er dog overvejende materiel skade, men det er ”farligt” at flyve, og der kan ske ulykker, hvor mennesker kan komme til skade. Derfor er det pålagt, at man tager et svæveflyvercertifikat, inden man selv får lov til at flyve. På siden ”Har du en svæveflyverpilot gemt i maven?” kan du få mere viden omkring dette certifikat.

Selvom der er mange, som ikke ejer sit eget svævefly, så er det muligt i de forskellige svæveflyveklubber at få muligheden for at flyve.

Udviklingen af svævefly
De første flyvemaskiner var svævefly, selvom de første ikke kunne flyve særlig langt. Under Anden Verdenskrig blev svævefly anvendt til nedkastning af materiale til såvel soldater som modstandsmænd. De gamle modeller bestod af træ, men i dag er svævefly lavet af glasfiber. Dette giver dem en bedre vingeprofil, som kan generere løft uden så megen modstand. Dette betyder, at man hurtigere kommer rundt samt at modvinden bliver mindsket. Dette er godt både for fritidsflyvere, men også for konkurrenceflyvere.

En klar blå himmel, solskin, gode opvinde og en masse frihed. Det er hvad, du får, når du sætter dig op i en svæveflyver. Det er de fleste mennesker, som godt kunne tænke sig at flyve som fugle. I en svæveflyver kommer du meget tæt på at opleve verden som himlens konger.

Hvis du er parat til at lukke din indre pilot ud, så skal du kontakte din nærmeste svæveflyverklub. Der skal nemlig lidt arbejde til, før at du helt selv kan sætte dig ind i en svæveflyver. Det er nemlig pålagt, at man tager et svæveflyvercertifikat, og dette foregår i den klub, som du vælger at kontakte. Udannelsen er tilrettelagt af Dansk Svæveflyver Union og godkendt af Statens Luftfartsvæsen. Det kan måske godt skræmme en at høre, at man skal tage en uddannelse. Men svæveflyvning er for alle.

Den første del af uddannelsen kaldes A-skolingen, som er her, hvor du lærer svæveflyet at kende. Med andre ord hvordan du starter og lander flyet sikkert. Denne træning foregår i et to sædet fly, hvilket vil sige, at du har en instruktør med under dine flyvninger. Udover flyvningen er der nogle basale krav til dig, inden du kan gå videre fra A-skolingen. Du skal være over 15 år, du skal bestå en mini-teoriprøve og gennemgå en helbredsundersøgelse samt have gennemført 25 flyvninger på en samlet flyvetid på minimum tre timer. Når din instruktør vurderer, at du har godt styr på dette, så afsluttes A-skolingen. Men det er til hver en tid din instruktør, som bestemmer, om du er klar til at flyve solo. Et godt tip vil være, at du får taget helbredstjekket hurtigst muligt, da det vil være irriterende at skulle stoppe med sporten, når man er blevet grebet af den.

Den næste del af uddannelsen er B-skolingen, hvor du veksler i mellem at flyve selv og have din instruktør med. Formålet er at bygge videre på det, som du har lært under A-skolingen. Dog er der også meget fokus på termikken, så du kan gennemføre længere flyvninger. Når du har opnået de ønskede kundskaber samt opfylder kravene om antal starter og flyvetid, så indstilles du enten til en prøve til Lokalflyvningsbeviset (minimum 70 flyvninger og 12 timer, heraf 20 flyvninger og 5 timer solo) eller til en prøve til S-certifikatet (minimum 90 flyvninger og 24 timer, heraf 30 flyvninger og 11 timer solo). Forinden skal du dog bestå en teoriprøve.

Teoriundervisningen vil foregå i klubben, og det vil gerne finde sted i løbet af vinteren. I øjeblikket er teoriprøven en ”multiple choice” opgave med tolv spørgsmål. Der vil være tolv spørgsmål inden for hvert af disse fag: Love & Bestemmelser, Meteorologi, Flyvelære, Aerodynamik, Instrument- og materiellære samt Menneskelig Ydeevne og Begrænsning. Man må max have tre fejl inden for hvert fag.

Hvis du ikke har flyvetimer nok, så kan du indstilles til Lokalflyvningsprøven. Hvis du består denne, så har du lov til at flyve, alt det du vil på din lokale plads. Den eneste restriktion er dog, at du ikke må flyve længere væk fra pladsen, end du altid kan glide tilbage til den i sikker højde.

Når du opfylder alle de ovenstående krav, så kan du blive indstillet til den endelige prøve, S-certifikatet. Når du har fået dette, vil du begynde at lære dybdegående flyvningskunst, og dermed få det fulde udbytte af svæveflyveren. Det betyder, at du kan komme på lange flyvninger rundt i landet sammen med andre eller alene. Det er forskelligt fra person til person, hvor hurtigt S-certifikatet gives, men hvis du giver en dedikeret indsats, så kan det opnås på et år.

At flyve i svævefly som hobby kan være utrolig selvtilfredsstillende, og man kan nærmest opnå en form for frihed, når man helt vægtløs suser gennem luften. Dog skal man huske, at hvis du har dit eget fly, så skal det passes og plejes, som var det ens lille baby. For et velholdt svævefly vil sikre dig flere flyvertimer oppe blandt fuglene.

Et godt sted at starte er selvfølgelig ved generel vedligeholdelse af flyet, og hvis du selv har hænderne skruet rigtigt på samt ved noget om svævefly, så kan du selv kaste dig ud i det. Men det er altid en god ide at rådføre med en professionel, hvis man har nogle spørgsmål. Et andet element, som er vigtigt at huske, er, at dit svævefly har godt af at stå godt og trygt, når den står på landjorden. Og det handler ikke kun om, hvor den står, men også om den er tildækket tilstrækkeligt. Svævefly er nemlig modtagelige over for vejrets luner samt UV stråling. Derfor anbefales det, at man pakker flyet sammen, når man har brugt det. Der er heldigvis en anden mulighed – overdækning.

Jaxida – specielfremstillet overdækning til dit svævefly
Virksomheden Jaxida har specialiserede sig i overdækning til svævefly. Med andre ord så er de specialister i at pakke dit svævefly godt ind, når det ikke er oppe i luften. Jaxida har siden 1992 produceret nogle af verdens bedste overdækninger til fly. Navnet Jaxida stammer fra Verne Jaxland, som gerne ville forbinde hans kælenavn med hans hjemland, Danmark. Derfor blev det til Jaxida. I 2009 blev Jaxida overtaget af Schwenks, som har base i Münsingen i Tyskland.

Men hele historien begyndte med, at Verner Jaxland gerne ville beskytte hans ASW22 mod skidt, UV stråling og regn, men han gad ikke ”at pakkke den sammen”, hver gang han havde brugt den. Derfor satte han sig for at udvikle et cover, som kunne beskytte hans maskine. Det gjorde han ved at kombinere god kvalitet med snilde og viden. Han gav sig god tid til at skabe et cover, som passede perfekt til hans maskine. Dette var starten på flere håndlavede covers, som kunne bruges til næsten alle udgaver af svævefly. I dag er Jaxida’s overdækninger berømte og anerkendte verden rundt. Dette skyldes, at fokus er på kvalitet, service og design.

Familien Schwenk som i 2009 overtog Jaxida har ligeledes et godt kendskab til svævefly, idet Uli Schwenk har været den tyske mester i svæveflyvning. Derfor ved han, hvor vigtigt det er at have et godt cover, og det var også derfor, at selv arbejdede for Jaxida, inden han købte virksomheden i 2009. Der er ingen tvivl om, at Jaxida er en virksomhed, som har en historie. Og en ting er sikkert: De har svæveflyene i fokus.